Tuskær
Kulinarisk Kunst- og kulturcenter
Fra 11. juli til 11. september, 2026, udstiller Michael Ruby og jeg på Tuskær i Fjaltring.
Fernisering: 5. juli, klokken 15:00
Tuskær ligger helt ude ved Vesterhavet, lige bag den første klit og er gennem mange år kendt som et kunst- og kulturcenter med en speciel kulinarisk oplevelse. Tuskær har gennem årene haft mange prominente kunstnere på besøg og har en stor kunstsamling, der blandt andet er doneret af Ny Carlsbergfondet. Det er med stor glæde, Michael og jeg nu skal løfte en hel udstilling sammen og fylde de skønne rum ud.
Sted: Tuskærvej 9, Fjaltring, 7620 Lemvig
ArtTalk med mere
Allerede klokken 14:00 holder Michael Ruby det, der hedder en ArtTalk. Inden selve ferniseringen.
Det vil sige, at han fortæller en hel del omkring, hvorfor det er netop kystens kunst, der er omdrejningspunkt for de værker, der hænger på Tuskær.
Samtidig med kommer Michael ind på, hvordan han stammer fra en familie i Fjaltring og hvad det betyder for det kunstneriske udtryk.
Det vil blive et foredrag med billedlig inspiration, der også viser både personer fra Fjaltring, det sted de boede og hvad der var bemærkelsesværdigt ved dem.
En slags indføring i kunsten og slægten Ruby fra Fjaltring.