Maleri - maleriske spor af nærvær

I mine malerier træder skovens stammer frem som rytmiske, lodrette strukturer – ikke som naturalistiske gengivelser, men som sanselige spor af sted og stof. Med lag af jordfarver, forvitrede overflader og transparente passager fremkalder hun en skov, der ikke skal aflæses, men mærkes. Hvert billede bærer præg af en undersøgende, lyttende gestus, hvor det figurative glider over i det abstrakte.

Stammerne danner en slags stilhedens arkitektur – en visuel resonans af Brittas øvrige praksis, hvor fundne materialer, øjebliksskulpturer og collografier alle kredser om den poetiske tilstedeværelse i det upåagtede. Malerierne bliver til en form for meditation i farve og rytme, hvor håndens bevægelse og naturens langsomme orden væves sammen i et rum af fordybelse og nærvær.